Foredrag: Live fra Amerika med Jesper Steinmetz, TV2.
Vi har ventet så længe, men nu kan Helsinge Bibliotek atter invitere til kulturelle arrangementer på biblioteket.
Torsdag d. 6 maj 2021 kl. 19.00 kan man komme på rejse gennem USA med udenrigskorrespondent Jesper Steinmetz fra TV2 – i ord og billeder.
Jesper Steinmetz har boet og arbejdet i USA i mere end 10 år. Han er den danske tv-korrespondent, der har været længst tid i USA.
For TV 2 har han igennem årene rejst på kryds og tværs, været i samtlige 50 stater og mødt amerikanerne fra alle samfundslag: fra Obama og Trump i Det Hvide Hus til hjemløse i en autocamper i Californien. Fra filmstjerner på den røde løber i Hollywood til narkomaner i rendestenen i Kentucky.
Forholdet til USA er vigtigt for danskerne og mange er fascineret at det store land. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os.
I 2020 var verdens øjne i særlig grad rettet mod USA, da amerikanerne skulle vælge mellem Donald Trump og Joe Biden som landets nye præsident.
Jesper Steinmetz har været med hele vejen og med stor viden og indsigt tegner han i dette foredrag et farverigt og nuanceret billede af det store land.
Coronapas nødvendig for at deltage i arrangementet.
Se mere på www.gribskovbib.dk
Arrangementet gennemføres efter gældende COVID-19 restriktioner.
(d. 21 apr. 2021)