DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Fotoudstilling på Helsinge Bibliotek med 2 lokale fotokunstnere.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nu er der igen en fin udstilling på vej til væggene i Helsinge Bibliotek.

“ Forandring og Det med blåt”. 

Fotoudstilling på Helsinge Bibliotek med 2 lokale fotokunstnere.

Susanne Borup og Evert Friberg-Jensen

Fernisering og start Lørdag 18. januar kl. 11 til 12

Biblioteket byder på lidt vådt og tørt og alle er velkomne.

Udstillingen slutter torsdag 19. marts.

”FORANDRING af Susanne Borup

Jeg bruger meget af min frie tid i naturen, på at færdes i den og be- tragte det liv, der udspiller sig i den og kan ses i dets mange former og stadier, primært til nydelse, men også for at bruge den som fotografisk objekt, forsøge at indfange momenter af naturens cyklus og liv. Det er næsten udelukkende fra naturen, at motiverne til mine billeder er hentet, og det er derfor helt naturligt det, man vil se på min udstilling: motiver fra naturens verden, af naturens store kræfter, som mennesket i årtusinder har forsøgt at tæmme og kontrollere, delvis uden held, delvis desværre med ødelæggende virkning. FORANDRINGen er en eksistensiel realitet hvert sekund i naturen, i opbygning og nedbrydning af såvel naturens egne materialer som de menneskeskabte. FORANDRINGen ses i det små som i det store, og betragterens væren i naturen afgør om forandringens skønhed og forfald rammer nethinden – og bagefter de fotografiske objektiver. Jeg har forsøgt at indfange og vise små dele af den natur, vi lever i, og af.

og  Det med blåt”.

Fotografier af Evert Friberg-Jensen

Det siges, at man skal være påpasselig med dét, der er skrevet med småt.

Djævlen ligger i detaljen, og det overraskende kan dukke frem, når man mindst venter det.

I Evert Fribergs billeder ligger det overraskende, det karakteristiske, det bærende element eller detaljen i farven blå.

Mange virksomheder og foreninger bruger farven blå for at understrege, at de er kreative, intelligente og problemløsende.

 Blå er en farve, som symboliserer loyalitet, styrke, visdom og tillid. Farven siges at have en beroligende virkning på psyken. 

Blå er farven på himlen og på havet og den bruges ofte til at repræsentere disse billeder. 

Blå er en farve, der generelt ser godt ud i næsten alle nuancer, og er en populær farve, især blandt mænd.

Jeg har fotograferet igennem et langt liv, først som dokumentation for ferieoplevelser, senere kom de skæve vinkler,

linjer og arkitektur i fokus. Nu fotograferer jeg gerne både det smukke, det æstetisk forfaldne og det morsomme, fortællende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *