DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Lørdagsmusik på biblioteket med to unge talentfulde musikere

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Årets første lørdagsmusik d. 25. januar 2025 på Helsinge Bibliotek byder på to unge talentfulde klassiske musikere, begge studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Duoen består af fløjtenist Anna Lohmann Hesselhøj og guitarist Nichlas Overgaard. 

Anna og Nichlas (Pressefoto)

Ved formiddagens koncert præsenterer de unge musikere et varieret program. Deres repertoire har fokus på en lyttervenlig musikalsk oplevelse i form af lyriske og rolige stykker, til mere sprælsk, humoristisk og virtuos musik. Man kan forvente at høre genrer som romantik, tango og jazz af komponister som Mario Castelnuovo-Tedesco, Andy Scott, Máximo Diego Pujol og Astor Piazzolla.

Anna og Nichlas har sammen optrådt i diverse kirker, koncertsale, teatre og caféer i København.

Lørdagsmusikken spiller på Helsinge Bibliotek lørdag 25. januar 2025 kl. 11.00-12.00. Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.

Som altid er der kaffe på kanden.

(udgivet d. 13. jan. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *