Tirsdag eftermiddag lidt før kl. 15 indløb der alarm om brand i et rækkehus i Helsinge. En tagbrand medførte et større udrykning brandbiler, ambulance og politi til ejendommen på Provstemarken.
Der var således kun materiel skade på ejendommen og ingen heldigvis tilskadekomne.
Ifølge døgnrapporten fra Nordsjællands Politi opstod branden formentlig i forbindelse med noget havearbejde, hvor husets beboer, en 72-årig mand, brugte en ukrudtsbrænder, der sandsynligvis antændte en hæk nær huset. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.