DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Hvordan smager Nordsjælland ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Kendt livsnyder på lokal opskriftsjagt:  

Hvordan smager Nordsjælland?  

Den populære livsstilsekspert Louise Dorph er blevet sat på lidt af en udfordring. Hun skal finde ud af, hvordan hendes elskede Nordsjælland smager. Det sker i samarbejde med Aalborg Akvavit. Derfor beder hun nu sine over 23.000 følgere på Instagram og alle nordsjællændere om hjælp. Hun opfordrer alle til at byde ind med egnsretter, lokale specialiteter eller særlige råvarer, som Nordsjælland er kendt for, og som udgør smagen af landsdelen. Kan du hjælpe hende ?  

Kan man sætte smag på en landsdel? Det skal Louise Dorph undersøge sammen med Aalborg Akvavit. Den ikoniske danske drik har nemlig indledt jagten på den enkle smag af Danmark, og den nordsjællandske tv-kendis, butiksejer og blogger skal finde svaret på, hvordan Nordsjælland smager.  

”Jeg elsker at lave mad og holder meget af dansk mad. Jeg har dog aldrig tænkt så meget over, om man kan sætte smag på Danmark, selvom jeg naturligvis godt ved, at der findes egnsretter i hele landet. Og selvom jeg bor i Nordsjælland, kender jeg faktisk ikke så mange retter, der kommer herfra,” fortæller Louise, der derfor opfordrer sine 23.000 Instagram-følgere og alle nordsjællændere til at byde ind med tips. 

”Jeg har brug for al den hjælp, jeg kan få, for finde frem til smagen af Nordsjælland. Så hvis du kender til egnsretter, særlige specialiteter eller lokale råvarer herfra, kan du dele dit tip med mig på Instagram. Alle bud er velkomne, og jo flere jo bedre.”  

Man kan dele sine tips med @louisedorph og @aalborg_akvavit_official på Instagram.  

Louise Dorph (Pressefoto)

Lokale specialiteter samles i bogen ’Smagen af det enkle’ 

Med inspiration fra de lokale tips skal Louise udvikle sit eget bud på egnsretter eller lokale specialiteter. Retten skal enten passe til en Aalborg Akvavit – eller der skal indgå Aalborg Akvavit i retten.  

”Jeg synes, at det er ret spændende at arbejde med to så ikoniske elementer. Danske retter og Aalborg Akvavit er jo noget, næsten alle kender. Det er et perfekt par. Snaps er en perfekt drik til mange retter. Når man nipper akvavitten til mad – og ikke skyller den ned – så opnår man en større samlet smagsoplevelse, fordi aromaer fra mad og akvavit folder sig ud sammen. Derfor glæder jeg mig til at kombinere egnsretter med snaps, fordi det er så klassisk,” fortæller Louise, der holder utrolig meget af mad, hvilket man tydeligt fornemmer på Instagram.   

Til slut samles opskrifterne i bogen ’Smagen af det enkle’ med specialiteter fra hele Danmark indsamlet af 9 danske influencere og opskriftsudviklere. 

Kørende snapseoplevelse kommer til Nordsjælland  

Jagten på den enkle smag af Danmark lanceres samtidig med, at Aalborg Akvavit tager på Danmarksturne og besøger 16 særligt udvalgte steder – heriblandt Gilleleje, Tisvilde, Vejby Strand, Rungsted og Hornbæk.  

”Vi elsker det enkle ved den danske smag. Den enkle mad, de enkle øjeblikke, de enkle minder. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at finde frem til smagen af Danmark og undersøge, hvordan Aalborg Akvavit bedst supplerer lokale specialiteter fra hele landet. På vores Danmarkstur kommer vi forbi skønne Nordsjælland, og vi glæder os til se, hvilke særlige retter, specialiteter og råvarer, som kendetegner denne særlige del af Danmark med direkte adgang til havet,” fortæller Lajs Kaznelson fra Aalborg Akvavit, der byder alle indenfor i akvavittens univers. 

Aalborg Akvavit besøger fem særligt udvalgte byer i Nordsjælland, hvor man kan komme forbi og nyde en lækker gratis smagsprøve, mens man bliver ført ind i snapsens forunderlige verden af krydderier og Danmarkshistorie.  

  • Adamsen’s fisk Gilleleje, den 9.-11. juli, kl. 11-16 
  • Rungsted Havn, Kajens Fisk og Vildt, den 17.-18. juli, kl. 11-16 
  • Tisvilde ’Din Købmand’, den 22.-23. juli, kl. 11-16 
  • Den Friske Fisk, Vejby Strand, den 30. juli, kl. 10-16  
  • Fiskehuset Hornbæk, Hornbæk Havnefest den 6.-7. august 2021

(udgivet d. 28 juni 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *