Indbrudstyve flygtede i bil med stjålne nummerplader
Del
Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier
Tirsdag klokken 12.05 blev det anmeldt, at en 56-årig mandlig beboer på Smidstrupvej (3230 Græsted, Red.) havde overrasket to indbrudstyve. De flygtede derfor fra stedet i en hvid Mercedes Vito, og da anmelderen forsøgte at stoppe dem, blev forruden på bilen knust. Det lykkedes dog alligevel de to indbrudstyve at flygte fra stedet.
Ved opslag sås nummerpladen på bilen rettelig tilhørende en anden bil, som havde fået stjålet sin nummerplade for to måneder siden.
Der er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse onsdag formiddag, ikke oplyst signalement på de to indbrudstyve.