Tisvildeleje: Onsdag d. 29. maj blev den røde snor ved indgangen til ferie-og udflugtscentret Sankt Helenes nye flotte minigolfbane klippet, og de 12 baner blev omgående taget i brug af både børn og voksne.

Minigolfbanen, som er helt ny, er kommet til verden med stor hjælp fra Sankt Helenes minigolf-sponsorer: Tisvilde Tennis, Nordtrim, Rotary Helsinge, Tisvildeleje Brød og Vin, Nybolig, Fog, Duemose, Nordsjællands Låseservice, Kvickly, Glarmesteren i Helsinge, Danbolig og El. installatør Fendt Hansen Helsinge. Endvidere har DM Plæneklip og E. Mortensen & Søn hjulpet med at hele banen kunne hegnes ind.


Minigolfbanen ligger på Sankt Helene Centrets arealer i Tisvildeleje, under de store gamle og smukke træer. Et rigtig hyggeligt sted.
Både gæster på centret, og gæster udefra kan ved henvendelse i receptionen leje køller og tilbehør for en pris af 20 kr. pr. person.


Det nye minigolfanlæg blev bl.a “indviet” af Tommy Seier, der ser ud til at hygge sig. (Pressefoto)