DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Juniormesterlærer: Et nyt praksisnært skoletilbud i Gribskov Kommune

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Fra skoleåret 2025/26 får elever i 8. og 9. klasse i Gribskov Kommune mulighed for, at vælge juniormesterlære – et nyt praksisnært undervisningstilbud, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Byrådet i Gribskov Kommune har netop besluttet, at det nye nationale skoletilbud juniormesterlære etableres på Nordstjerneskolen.

Juniormesterlære er en del af det nationale kvalitetsprogram for folkeskolen og giver elever mulighed for at kombinere folkeskoleundervisningen med 1-2 ugentlige dage i praktik hos en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb.

Elever i juniormesterlære afslutter folkeskolen ved en 9. klasseprøver i dansk og matematik samt en evalueringssamtale. Afgangsprøven giver adgang til erhvervsuddannelserne.

”Det er vigtigt, at vi skaber en folkeskole med plads til forskellige måder at lære på. Juniormesterlære er en ny og spændende vej for elever, som motiveres af det praktiske. Det handler om at give flere unge en skolegang, der giver mening for dem – og som samtidig åbner døre til fremtiden,” siger Trine Egetved, formand for Udvalget for Skole, Børn og Familie.

Fællesskab og tættere bånd til erhvervslivet

Tilbuddet bliver samlet på Nordstjerneskolen, og den praktiske del vil foregå enten hos lokale virksomheder eller på Gribskov Ungdomsskole. Byrådet har peget på ungdomsskolen, fordi den har de egnede kompetencer og faciliteter til denne type undervisning.

Med den valgte model ønsker kommunen at skabe et stærkt og sammenhængende læringsmiljø for juniormesterlære-eleverne. Det fortæller Tue Villebro, næstformand for Udvalget for Skole, Børn og Familie, og uddyber, at det næste vigtige skridt er at finde de gode virksomheder i kommunen:

”Jeg ser meget frem til, at vi i Gribskov Kommune i fællesskab løfter opgaven med at finde virksomheder, der kan rumme unge to dage om ugen. Det vil give flere unge mulighed for at vælge og trives på en erhvervsuddannelse.”

Juniormesterlære er et valgfrit tilbud for alle elever på 8. og 9. årgang.

Den praktiske planlægning og information til elever og forældre går i gang i foråret 2025.

Fakta:

Etableringen af juniormesterlærer betyder, at etableringen af en erhvervsklasse i UngeExpressen udskydes

Byrådet indgik en aftale om at oprette en erhvervsklasse i UngeExpressen ved forhandlingen af budgettet for 2024-2027

UngeExpressen er Gribskov Ungdomsskoles tilbud om heltidsundervisning til unge i udskolingen. Erhvervsklassen er endnu ikke åbnet.

Siden aftalen blev indgået, er der kommet nye nationale krav om, at kommunen skal tilbyde juniormesterlære fra august 2025. Det betyder, at etableringen af erhvervsklassen udskydes.

(udgivet d. 9. apr. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *