DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Kommunen: Samlet kvalitetsrapport på dagtilbud og skoleområdet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

På børneområdet er der for første gang lavet en samlet kvalitetsrapport for dagtilbud og skole. Dagtilbuddet er fundamentet for barnets videre udvikling i folkeskolen og derfor har Gribskov Kommune valgt at lave en samlet kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten viser, at der stadig er behov for en målrettet indsats. Det er et langt sejt træk at løfte det faglige niveau i kommunens folkeskoler og derfor tager det også flere år før resultaterne viser sig. Der er flere indsatser i gang og både politikere og administrationen har hele tiden fokus på hvad der skal til, for at understøtte den rigtige udvikling.

Kvalitetsrapport 2016-2017

Byrådet skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver en vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Kvalitetsrapporten er tænk som et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning. Der er ikke krav om en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, men i Gribskov Kommune ser man dagtilbud og skole som et sammenhængende læringsforløb og derfor indeholde kvalitetsrapporten nu også dagtilbud. Kvalitetsrapporten for 2016-2017 behandles på udvalget Børn og Familie 20. februar 2018.

Sissel Krøll Willemoes

Udvalgsformand for Børn og Familie, Sisse Krøll Willemoes (G), udtaler:

”Grundlæggende oplever jeg, at der er en pædagogisk praksis og en undervisning af høj kvalitet i vores dagtilbud og skoler. Vi har medarbejdere og ledere, som giver vores børn en hverdag med omsorg og læring og som skaber rammer for trivsel. Kvalitetsrapporten giver ét billede af resultaterne. Jeg så gerne, at den viste  bedre resultater, men vi skal huske, at det er en meget lille del af kvaliteten vi måler i rapporten. Jeg mener derfor, at vi skal bruge resultaterne som læringspunkter, i forhold til hvor der er brug for yderlige indsatser. Vi skal styrke dialogen med medarbejdere, ledere og bestyrelser omkring, hvordan vi politisk kan understøtte den udvikling, der er i gang, så også kvalitetsrapporten kommer til at vise bedre resultater.”

Rapportens resultater.

Rapporten indeholder både nationalt og kommunalt fastsatte mål. Der findes ikke nationale mål for dagtilbudsområdet, der er derfor taget udgangspunkt i de tre kategorier, der er tilgængelige data på. På dagtilbudsområdet er andelen af de børn, der har store sproglige udfordringer steget og de børn, der har en god sprogudvikling er blevet færre. Børnenes trivsel, målt på hvor tilfredse forældrene er med barnets dagtilbud, er uændret over 5 år og ligger tæt op af det nationale gennemsnit for tilfredshed, mens andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse er faldende.

På skoleområdet er nogle klassetrin gået frem, mens andre er gået tilbage. Samlet set er Gribskov Kommunes resultater steget lidt siden 2016.

Programmet ”Effektorienteret ledelse og faglighed”

På dagtilbud- og skoleområdet er der igangsat et program med titlen ”Effektorienteret ledelse og faglighed” Formålet at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet. En opfølgningskultur, hvor ledere og medarbejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til at justere og forbedre praksis. Effektprogrammet bliver indarbejdet hele vejen rundt i løbet af foråret efter et langt udviklingsarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *