DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Kontakt tandlægevagten, hvis du får tandpine i påsken

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvis du får brug for akut tandlægehjælp i helligdagene i påsken, skal du kontakte tandlægevagten i din region.

Landets tandlægevagter har som regel travlt i højtiderne, fordi tandlægerne holder lukket. I påskedagene forventer landets tandlægevagter, at der bliver ekstra travlt. Det skyldes, at tandlæger i en periode kun må behandle patienter, der har et kritisk behandlingsbehov. Baggrunden er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der beskriver, hvordan tandlæger skal håndtere COVID-19. Retningslinjerne gælder til og med juni 2020, medmindre styrelsen melder andet ud.

Aften, weekend og helligdage

Hvis du får akut behov for tandlægehjælp uden for tandlægens åbningstid – om aftenen, i en weekend eller i helligdagene i påsken – skal du ringe til tandlægevagten i din region og bestille tid. Du kan ikke møde op uden en aftale.

Hverdage i dagtimerne

Hvis du i dagtimerne på hverdage får akutte tandproblemer, skal du ringe til din egen tandlæge eller den kommunale tandpleje, hvis det omhandler dit barn. Du skal dog være opmærksom på, at der er tandlægeklinikker, som holder helt lukket i denne periode på grund af de meget strenge restriktioner fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du har corona eller symptomer

Hvis du har behov for akut tandbehandling, men er smittet med corona eller har symptomer, også bare lette, som fx snue, ondt i halsen og/eller hoste, skal du også ringe til tandlægevagten. Tandlægevagten vil eventuelt vil henvise til lægevagten, som kan henvise videre til hospitalstandlægerne. 

Husk dit gule sundhedskort

Når du møder op hos tandlægevagten, skal du huske dit gule sundhedskort og være opmærksom på, at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen. Behandling af børn under 18 år betales dog af bopælskommunen. Der kan være lang ventetid, men tandlægerne vil gøre, hvad de kan for at hjælpe dig så hurtigt som muligt. Tandlægevagten overholder, ligesom din egen tandlæge, alle Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer, fx i forhold til hygiejne.

Her finder du åbningstider og kontaktinformation for tandlægevagten i din region:

Tandlægevagten i Region Hovedstaden

Særlig tandlægevagt på Rigshospitalet for COVID-19-smittede (kun i region Hovedstaden) 

Tandlægevagten i Region Sjælland

Tandlægevagten i Region Midtjylland

Tandlægevagten i Region Nordjylland

Tandlægevagten i Region Syddanmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *