En strejfende hankat, der ikke er kastreret, er ofte kvarterets slagsbror. Den får flere skader end andre – og er ofte far til et utal af herreløse killinger.

Mange af landets hankatte er ikke kastreret. Men skal man ikke bruge sin hankat til avl, bør man overveje konsekvenserne ved ikke at kastrere katten. For de får både mange killinger, skader og har større fare for at blive smittet med alvorlige sygdomme. Ukastrerede hankatte strejfer mere end kastrerede katte – de er nemlig styret af deres drifter og hormoner. I parringssæsonen er hankattene derfor fuldt optaget af at finde parringsdygtige hunkatte og villige til at gå langt for at finde dem.

En hankat kan strejfe i en radius på op til 20 kilometer. Et simpelt regnestykke viser, hvor hurtigt to katte kan blive til rigtig mange.

To katte kan hurtigt blive til mange

“En hunkat kan få op til 3 kuld killinger om året med typisk 3-5 killinger pr. kuld. Allerede 6-10 måneder efter fødslen er killingerne kønsmodne og kan selv reproducere. Og så begynder det ellers bare forfra. Det kan hurtigt blive til mange katte. Derfor er det vigtigt at overveje, om både hun- og især hankatten skal neutraliseres” – fortæller Lone Nielsen, direktør og dyrlæge hos Kattens Værn.

Der er pt. ca 500.000 herreløse katte i Danmark, fordi der bliver født mange flere killinger end folk er villige til at adoptere. Samtidig aflives der ca. 20.000 herreløse katte om året bl.a. af diverse dyreværnsorganisationer.

Hos Kattens Værn hører man mange undskyldninger for ikke at kastrere sin hankat. “Nogle katteejere mener, at det er for dyrt, imens andre synes, at det er synd at lave indgreb på katten”, fortæller Lone Nielsen fra Kattens Værn.

Katteslagsmål kan give mere end bare rifter

Når en hankat strejfer, kommer den ofte i slagsmål med andre hankatte. Det kan både være en kamp om territorium eller de parringsdygtige hunkatte – og det kan gå voldsomt for sig. Bidsår, dybe rifter, skader på poter og ører eller rifter på snude og i øjne ses ofte hos dyrlægerne.

“Sådan en frisk hankat kan komme hjem med rigtig alvorlige skader, der skal dyrlægebehandles” fortæller Tine Antvorskov fra Agria Dyreforsikring. “Skaderne kan hurtig løbe op, fordi der både skal bedøves, syes og behandles med antibiotika. Det koster ellers ikke meget at få kastreret sin hankat, og dermed undgå mange af skaderne”, understreger hun.

Risiko for “katte-AIDS”

Katteslagsmål giver også øget risiko for smitte med ”katte-AIDS” (Felin Immundefekt Virus, FIV), der overføres via. kattebid fra én kat til en anden. FIV er en virus, der ikke er direkte livstruende, men som kan give katten mange fysiske komplikationer gennem livet.

Undersøgelser viser, at katte, der ikke er neutraliserede (kastrerede/steriliserede) har tre gange så stor sandsynlighed for at være bærere af FIV-virussen end neutraliserede katte.

Lone Nielsen fra Kattens Værn opfordrer alle katteejere til at sørge for, at deres kat bliver neutraliseret, og at den bliver mærket med enten chip eller øremærke, så alle kan se, at katten har en ejer. “På den måde er man en ansvarlig katteejer”, understreger hun.

Vidste du at …

• en hankat strejfer i en radius op til 20 km

• en hunkat kan få op til 3 kuld unger om året

• en hankat gerne giver sig i kamp om en hunkat og er fadder til mange af de 500.000 herreløse katte

• der aflives 20.000 herreløse katte om året

• en strejfende hankat får flere alvorlige skader og har tre gange så stor risiko for at få katte-AIDS

• en kastration koster mellem 600-1500 kr. én gang for alle