Læserindlæg af byrådsmedlem Helene Gerlykke-Dohn, Det Konservative Folkeparti Gribskov:
Fantastisk oplevelse på Gribskov Ungdomsskole.
I lørdags var jeg inviteret til at se musical på Gribskov Ungdomsskole. Det var min første gang, som publikum til de meget omtalte musicals. Og jeg er helt blæst bagover. De unge mennesker på scenen var helt fantastiske, og det var alle de frivillige kræfter omkring børnene også.
Som næstformand i udvalget for Skole, Børn og Familie bliver jeg så glad for at se, hvordan børnene stortrives i HUC, som emmer at omsorg, inklusion, plads til alle og rummelighed. Samtidig med at der sættes en forestilling op på et meget højt niveau.
Fra vi ankom til vi gik oplevede vi, at det vrimlede rundt med frivillige, som blandt andet laver lys, lyd, video, rekvisitter, kostumer, passer kiosk, hjælper med parkering mv. Og glæden lyser ud af dem alle.
Er virkelig begejstret for at have været på besøg i HUC og set årets musical. Der ingen tvivl om, at vores ungdomsskole i Gribskov kan noget helt særligt. Og det skal vi værne om.
Tak for en dejlig oplevelse, og rigtig god påske.
Helene Gerlykke-Dohn
Byrådsmedlem
Næstformand i udvalget “Skole, Børn og Familie”
Det Konservative Folkeparti Gribskov
(udgivet d. 10 apr. 2022)