DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

LAG Halsnæs-Gribskov udgiver hæfte der beskriver alle de projekter der har modtaget LAG og FLAG midler i perioden 2015-2018.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Ny publikation om LAG og FLAG projekter i perioden 2015 – 2018

Så har LAG Halsnæs-Gribskov udgivet et nyt hæfte, der beskriver alle de projekter der er støttet frem til udgangen af 2018.

’Det er blevet til 35 meget forskellige projekter, som vi har støttet,’ udtaler formand Peter Plant.

’Vi kan støtte med det maksimalt mulige støttebeløb på 50%. Det har vi gjort i nogle tilfælde, men ofte med en mindre andel. Det betyder, at vi har bidraget til projekter med i alt 11 mio. kr. indtil nu, og at vores midler har været kimen til projekter og dermed udvikling i de to kommuner svarende til 33 mio. kr. Det er vi en smule stolte af. Og det på trods af at den daværende regering i 2016 beskar LAG-ordningen med 30%, for at give pengene til landbruget ifm. den såkaldte Landbrugspakke. Hvem sagde ‘Et Danmark i balance’ ? ‘

LAG projekterne fordeler sig pænt i de to kommuner Halsnæs og Gribskov, mens FLAG projekter kun kan gennemføres i Gribskov.

I 2019 har vi allerede støttet 4 LAG og 3 FLAG projekter.

Vores sidste ansøgningsfrist i år er den 25. august.

Inden fristen er det muligt at deltage i et info- og sparringsmøde med os. Man kan booke en tid til et individuelt møde, hvor man kan få sin projektidé prøvet af. 
Vi holder info- og sparringsmøder i både Gribskov og Halsnæs Kommune:
Tirsdag den 11. juni kl. 16-18, i Glashulen ved Biblioteket, Skolegade 43, 3200 Helsinge. 
Onsdag den 12. juni kl. 16-18, på Dyssekilde Station, Stationsvej 1, Torup, 3390 Hundested.
Book en tid på info@lag-halsnaes-gribskov.dk

Forsiden på det nye hæfte

Læs projekt publikationen online, eller download den som pdf fra www.lag-halsnaes-gribskov.dk

Link til online publikation: https://issuu.com/lag-halsnaes-gribskov/docs/h_fte_lag_2019_44p_low


LAG Halsnæs-Gribskov.

LAG Halsnæs-Gribskov er en lokal aktionsgruppe (LAG), der virker for udviklingen af lokalområderne inden for Halsnæs og Gribskov Kommuners grænser i samspil med områdets erhvervsliv, iværksættere samt de enkelte lokalsamfund og ildsjæle. LAG Halsnæs-Gribskov er desuden fiskeri aktionsgruppe (FLAG) I Gribskov Kommune med det formål at understøtte erhvervsudvikling og skabe lokale arbejdspladser inden for den maritime økonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *