DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Mindeord om Just Damgaard

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Karl Erik Frederiksen har skrevet nogle mindeord i anledning af, at tidligere maskinmester, restauratør m.v. Just Damgaard, Tibirke Flyvesand, er død 81 år.

Mindeord om Just Damgaard.

Dit navn kommer af ordet Justus. Det betyder retfærdighed. Vis at du kan bære det navn.
Sådan skriver en af Tibirke Bakkers berømte legeonkler, digteren Hans Hartvig Seedorff i en poesibog tilhørende naboens spilopmager og nysgerrige søn, Just Damgaard fra gården Breidablik, som hans mor og far har forpagtet. Han citerer fra poesibogen helt frem til en måneds tid før, at han efter kort tids sygdom sover ind på Hillerød Sygehus torsdag 6. april 2023. Forud er gået 81 farverige og begivenhedsrige år.

Just Damgaard kommer til verden på det daværende vandrehjem på Kunertsvej i Tisvilde, som er stiftet og ejet af hans bedsteforældre, og hvor hans mor – Ingrid Damgaard Olsen – arbejder. Kort efter får den nystiftede familie mulighed for at få deres eget – som forpagtere af et af Tibirke Bakkers stadig aktive landbrug. Fra Tibirke Bakker går turen til Lynæs, Just kommer i mellemskolen i Hundested og kommer senere i lære som smed på Hundested Motor og Propellerfabrik. Han bruger smedeuddannelsen som springbræt til at tage maskinmestereksamen på Københavns Maskinmesterskole.
I flere perioder arbejder han som maskinmester på rederiet A.P. Møllers fjernøstlige ruter. Hans sidste job som maskinmester er på færgeruten Hundested-Sandefjord. Da ruten i 1984 indstiller driften, får han nogle år som driftsleder på Pedershvile Teglværk ved Helsinge.

En dag i 1988, mens mange af Tisvildelejes forretninger har lukket eller er mærket af krise, ser han en mulighed for at omdanne nogle lokaler midt på byens hovedgade til salat- og burgerbaren Olifanten . Selv om mange af varerne kan betegnes som fastfood, kan det på stille dage tage evigheder at afgive bestilling og få sine varer. For forretningen udvikler sig til at blive en stor sladdercentral. Den kunde, som kan diske op med en god historie, bliver belønnet med at få et par stykker igen – for eksempel om særhederne hos nogle af de store personligheder, som Just Damgaard har lært at kende som barn i Tibirke Bakker. Andre gange bliver kunden mødt af en løftet finger og et tys-tys, fordi indehaveren sidder et hjørne og spiller skak med en stamgæst.

Når han holder fri, kan man finde ham i gang med et parti skak i Helsinge Skakklub eller på fodboldbanen som spiller på Tisvildes aldrig vindende veteranhold. Han er også aktiv i foreningen Idrættens Venner – i en periode som formand – der støtter ungdomsarbejdet i den lokale gymnastik- og idrætsforening.
Der er også bud efter ham fra anden side, hvor han rigtigt kan leve op til Hans Hart Seedorffs ord i poesibogen. I flere år er han fast lægdommer i boligretten.

Tisvildeleje udvikler sig på en måde, som Just Damgaard ikke altid billiger. I takt med det stigende antal sommergæster stiger nemlig også antallet af udefra kommende butikker, som popper op om sommeren og lukker ned om vinteren. Da han en dag får et tilbud, han ikke har råd til at afslå, slår han derfor til og afhænder butikken. Hans drøm er at starte op et nyt sted.

Det bliver dog aldrig til noget, for en dag kommer der et tilbud, han heller ikke kan afslå. Derfor slutter hans arbejdsliv i 2009 hverken som maskinmester eller restauratør, men som sikkerhedschef på Vorskla Steel A/S i Frederiksværk. Siden har han brugt tiden på at cykle rundt i Nordsjælland og på rejser, blandt andet sammen med hustruen Ann, som han når at blive gift med hele to gange. Den sidste måned, han lever, når han at blive indlagt fire gange. Mellem hver tur snakker han meget om næste store rejse, en tur til det årlige klassetræf for kammeraterne fra maskinmesterskolen. De skiftes til at holde træffet. I år er det med damer, fordi det skal foregå på Mykenes på Færøerne. Til det sidste håber han, at han kan nå at blive rask nok til at deltage.

Der er hele tiden noget, han gerne vil opleve, have ordnet i huset på Tibirke Flyvesand, eller sige sin mening om. Han dør absolut ikke mæt af dage, men til sidst nægter kroppen at fortsætte kampen mod den nyrelidelse, han får konstateret for godt fem år siden.

Han efterleves af konen Ann Stenefjell samt en datter fra et tidligere ægteskab og to søstre. Han begraves fra Tibirke Kirke onsdag 19. april 2023.

Æret være hans minde.
Karl Erik Frederiksen

(udgivet d. 16 apr. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *