DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Musik i Lejet donerer 100.000 kr. til Nordkystens Livredningstjeneste.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Musik i Lejet sætter fokus på kampen mod plastik ved at uddele 100.000 kr. til Nordkystens Livredningstjeneste. Specifikt kommer beløbet til at støtte indkøbet af en strandrenser, der medvirker til at holde strandene rene. Ikke alene ved Tisvilde, men på hele kyststrækningen til Halsnæs.


At Musik i Lejet støtter Livredningstjenesten er ikke helt tilfældigt. Musik i Lejet har nemlig valgt at sætte fokus på reduktion af plastik som en mærkesag. 


‘Det er naturligt for Musik i Lejet at få miljøet på dagordenen. Festivalen ligger med skoven i ryggen og havet for fødderne, så det er helt oplagt, at vi tænker på at gøre en indsats for miljøet. De næste år vil vi have et stærkt fokus på indsatser, der både reducerer festivalens miljøaftryk, men også medvirker til at gøre opmærksom på det ansvar, som man personligt har for at passe på naturen. fortæller: Peter Maarbjerg, Formand for Musik i Lejet.


Rekord stort beløb til uddeling
Musik i Lejet kan præsentere et beløb på 532.119 kr. til uddeling. Det største nogensinde. I 2018 afholdt Musik i Lejet ikke bare en velafviklet festival, men kan også præsentere et rekordoverskud. Dette overskud skal nu uddeles til lokale foreninger i Gribskov Kommune.

Åbent for ansøgninger.
På Musik i Lejets generalforsamling d. 26. marts blev årets regnskab godkendt, og Musik i Lejet kan dermed starte ansøgningsprocessen.

“Vi er enormt stolte over at være nået til et sted, hvor vi kan skabe en af Danmarks mest populære festivaler og samtidig uddele et rekordstort overskud til lokale foreninger i Gribskov Kommune. Det er også vores måde at sige tak til hele lokalområdet på – at bidrage til aktiviteter og fællesskaber som fungerer hele året, ikke kun i uge 29. Det er en fantastisk udvikling, vi gerne vil klappe alle involverede på skulderen over,” udtaler Formand for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg.

Fra d.d. til onsdag d. 17. april kl. 17.00 kan foreninger beliggende i Gribskov Kommune ansøge til projekter, der er i overensstemmelse med Musik i Lejets vedtægter. Musik i Lejets vedtægter og uddelingsformål forlyder: ‘At yde økonomisk støtte til idrætsarbejde, børn og unge og kultur i Gribskov Kommune.’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *