Gribskov kommunes udvalg “Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi” skal næste gang de mødes d. 20 august tage stilling til en ansøgning om et årlig støtte på op til 1/4 mio. kr. til et “Nordic Moves House“, fra en professionelle dansekompagni og teaterforening med navnet “Next Zone” med adresse i København.
Der ansøges ikke om et bestemt beløb, men ansøger har tilkendegivet overfor administrationen, at man forestiller sig et årligt beløb på 150.000 – 250.000 kr.
Udvalget samles mandag d. 20 august 2018 kl. 18:15
Dagsordens for punkt 33 ser således ud:
33. Ansøgning om støtte til Nordic Moves House i Tisvildeleje
Sagsnummer: 20.11.00-G01-1-18
Resume
Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om en ansøgning fra det professionelle dansekompagni og teaterforening Next Zone om støtte til Nordic Moves House i Tisvildeleje.
Administrationen indstiller til udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi:
- at tage stilling til ansøgningen
Sagsfremstilling
Baggrund
Nordic Moves House er et nyt professionelt scenekunstcenter, som ønsker at etablere sig i Tisvildeleje, med fokus på ny-dans og -cirkus.
Hovedkraften bag er Next Zone, et professionelt dansekompagni og teaterforening, som producerer nyskabende og tankevækkende forestillinger som fusionerer hip hop dans med ny-dans og -cirkus for et bredt publikum i alle aldre.
Next Zone søger om, at Gribskov Kommune går aktivt ind i projektet, og ønsker at indgå en dialog om, hvorledes Nordic Moves House kan realiseres i de næste år. Indgåelse af en kulturkontrakt nævnes i ansøgningen som en mulighed og et godt startskud på projektet. Administrationen har fået oplyst, at en ønsket beløbsramme kunne være 150.000 kr. – 250.000 kr. årligt.
Sagens forhold
Hvem er Next Zone?
Next Zone er et professionelt dansekompani og teaterforening, som producerer nyskabende og tankevækkende forestillinger som fusionerer hip hop dans med ny-dans og -cirkus for et bredt publikum i alle aldre.
Nezt Zone har siden 2001 modtaget støtte fra Statens Kunstfond. Next Zones forestillinger turnerer i Danmark og internationalt, senest i Finland, Norge, Estland, Grønsland, Island, Færøerne og Canada.Next Zone har siden 2010 modtaget driftsstøtte fra Kunststyrelsen og i 2016 modtog kompagniet en 4-årig bevilling på 1 mio. kr. pr. år i 2018 og 1,1 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til drift, produktion og turné frem til 2021.
Hvad vil det nye scenekunstcenter?
Scenekunstcenteret vil medvirke til at gøre kommunen mere attraktiv hele året og øge udbuddet af aktivteter i Gribskov Kommune. Nordic Moves House vil udover dans og nycirkusforestillinger også præsentere udvalgte forestillinger indenfor nyskabende teater, performance, musikdramatik og øvrige genrer på scenekunstområdet.
Derudover skal stedet fungere som recidency center for skiftende kunstnere, der arbejder på at producere, spille forestillinger etc.
Next Zone vil skabe to nye professionelle forestillinger årligt i centeret, hvoraf en er specifikt for børn og unge.
Next Zone er overbevist om, at det vil få stor betydning at kunne tilbyde lokale kulturarrangementer i verdensklasse i området. Nordic Moves House vil fra starten opbygge et internationalt anerkendt omdømme, som tiltrækker de bedste internationale kunstnere og et internationalt publikum til. Next Zone ønsker at udvikle dynamikken mellem lokalsamfund og det internationale perspektiv.
Det er intentionen at arrangere ture fra f.eks. København, Hillerød og Gilleleje, hvor der tilbydes turister sejlads, cykelture eller ridning til Nordic Moves House med masterklasser i international kvalitet.
Målgruppe
Målgruppen for Nordic Moves House’s aktiviteter er borgere, fritidsborgere, erhvervsfolk og turister i alle aldre. Udenfor sommersæsonen vil der kunne laves aftaler med kommunens institutioner om at arrangere udflugter til huset som kan inkludere forestilling, workshop, ridning samt friluftsaktiviteter ved strand og hav.
Økonomi for produktioner
Produktioner finansieres af midler fra Statens Kunstfond og statens internationale puljer for recidens, international turné og festivals. Desuden søges om internationale midler både fra EU puljer og en lang række private fonde.
Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer det nye tiltag som spændende, og anslår at et scenekunstscenter i Gribskov Kommune vil supplere nuværende tilbud, og vil kunne tiltrække besøgende til kommunen, også uden for højsæsonen.
En evt. kulturkontrakt med Nordic Moves House bør indeholde nogle konkrete ydelser til Gribskov Kommune – f.eks. om forestillinger, workshops mv, for kommunens skoler og daginstitutioner.
Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi har planlagt at have en strategisk drøftelse af krav til form og indhold for fremtidens kulturkontrakter, og en eventuel kulturkontrakt med Nordic Moves House kan derfor med fordel indgå i denne drøftelse.
Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk. 2
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008 – 2020
Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016 – 2020
Økonomi
Der ansøges ikke om et bestemt beløb, men ansøger har tilkendegivet overfor administrationen, at man forestiller sig et årligt beløb på 150.000 – 250.000 kr.
Administrationen kan ikke anvise finansiering, og en evt. kulturkontrakt med Nordic Moves House vil således skulle prioriteres indenfor KEO’s økonomiske ramme