PRESSEMEDDELELSE:
Så er det tid til at hoppe i de blå bølger
Ni strande i Gribskov Kommune får Blå Flag i år, og dermed kan kommunen igen i år tilbyde de lokale vandhunde og turisterne masser af kvalitet i vandkanten. Flagene bliver hejst 5. juni.
Ni blå flag blafrer snart over Gribskov Kommunes strande. Flagene viser, at strandene lever op til strenge krav om gode faciliteter, badesikkerhed og rent vand.
De ni Blå Flag-strande i Gribskov Kommune:
- Stængehus Strand
- Tisvildeleje Strand
- Strandbjerggård Strand
- Rågeleje Strand
- Smidstrup Strand
- Tinkerup Strand
- Gilleleje Veststrand
- Strandbakkerne
- Dronningmølle Strand
Flaghejsning på Tisvildeleje Strand: 5. juni kl. 10.
Det første flag bliver hejst på Tisvildeleje Strand på Grundlovsdag 5. juni klokken 10.
Her kommer repræsentanter fra Friluftsrådet og formanden for udvalget Miljø, Klima og Kyst i Gribskov Kommune, som holder taler og hejser flaget.
Borgerne er velkomne.