Borgmestrene fra de tre nordsjællandske kommuner, der står bag det fælleskommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid, har i dag haft møde med miljøministeren i håbet om forståelse og hjælp til at løse de udfordringer, som truer projektets overlevelse.
Kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid, som er et fælles projekt mellem kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør, har snart været i gang i 10 år. Men projektets videre skæbne er nu truet af en manglende vilje fra staten til at tage et større ansvar i sagen.
Det var budskabet fra de tre borgmestre i Halsnæs, Gribskov og Helsingør, der fredag mødtes med miljøminister Magnus Heunicke i Miljøministeriet. Budskabet så dog ikke ud til at være trængt igennem, da borgmestrene mødte en passiv miljøminister. Men naturen venter ikke, mens ministeren nøler, fortæller borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune:
”Det burde være en let beslutning, da både borgere, kommuner og Danmarks Naturfredningsforening synes, at projekt Nordkystens Fremtid er en god idé. Vi har i Halsnæs, Gribskov og Helsingør brugt betydelige midler på et grundigt forarbejde, og staten har allerede afsat puljemidler til realisering af denne type projekter. Derfor er det uforståeligt for mig, hvorfor ministeren ikke bare giver grønt lys. Naturen venter ikke, og imens ministeriet nøler, tager stormene bare til og gør problemet værre. I sidste ende er det en simpel politisk beslutning på Slotsholmen, der forhindrer, at vi i morgen kunne gå i gang med at redde boliger, uvurderlig natur og kulturværdier langs hele den sjællandske nordkyst. Vi har gentagne gange rakt hånden ud til dialog med ministeren, men nu har vi brug for en afklaring, der kan realisere Nordkystens Fremtid.”
Kystsikringsprojektet går ud på at beskytte ejendomme, kritisk infrastruktur, strande, naturarealer, fredede fortidsminder og andre kulturværdier ved at ”fodre” stranden med sand og ral fra godkendte indvindingsområder i havet. Sandet er en kærkommen ressource, da menneskelig aktivitet har bevirket, at der i adskillige årtier har manglet væsentlige mængder sand på kysten.
Stenrev kan sikres langt billigere
Stridspunktet handler om kravet om, at der samtidig med sandfodring af stranden, skal anlægges nye stenrev i en del af området, som er fredet – et såkaldt Natura 2000-område nord for Gilleleje.
Men der findes en langt billigere og gangbar løsning, hvis der i stedet kan udpeges supplerende Natura 2000-områder til beskyttelse af stenrev. Miljøministeriet har hidtil været åbne overfor en sådan løsning, som også opfylder EU’s krav om kompensation for de påvirkede naturtyper.
Kommunerne indledte dialogen med ministeriet tilbage i 2019 for at finde frem til den bedste løsning for havmiljø såvel som sikring af en klimarobust kyststrækning. I april i år fik kommunerne dog besked om, at miljøministeren ikke ville gå videre med det væsentligt billigere alternativ til anlæg af erstatningsnatur. Dermed står kommunerne overfor at skulle anlægge nye stenrev og en ekstraregning på op mod 75 mio. kr. svarende til 50% af det oprindelige anlægsbudget – penge, der simpelthen ikke kan findes i kommunekasserne.
Og det hænger ikke sammen, da det er miljøministeriets egne krav, der spænder ben, fortæller borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær:
”Vi har brug for en løsning og en medfinansiering. Og her har Miljøministeriet i sommer fortalt vidt og bredt, at de giver støtte til projektet, som svarer til godt 45 procent. Når nu ministeriet og ministeren med et slag gør hele projektet næsten 50 procent dyrere, så har vi tre kommuner en forventning om, at der følger penge med, så de også fremover støtter med i hvert fald 50 procent. Ikke mindst fordi det er Miljøministeriets krav, der fordyrer projektet voldsomt. Derfor er det også skuffende, at ministeren ikke er klar til at leve op til de ord. Det kan ikke være rigtigt, at vores kommuner skal tage endnu flere penge fra plejehjem, skoler og dagtilbud for at finansiere klimasikring af den kyststrækning, som jo er hele Danmarks kyst.”
Den eneste rigtige løsning
Eksperter peger på, at det primært er sand, der mangler i det naturlige system, og at projektet med strandfodring ikke alene beskytter kysten effektivt mod erosion, men også bidrager positivt til at genoprette naturens balance i området.
Og generelt er der bred enighed om, at det ambitiøse kystsikringsprojekt er den eneste rigtige løsning, hvis den sjællandske nordkyst skal kunne modstå de accelererende klimaforandringer, der medfører forhøjet vandstand og både kraftigere og hyppigere storme.
Borgmester i Gribskov Kommune Bent Hansen havde også håbet på mere fra ministeren:
”Vi er gået til ministeren, fordi vi gerne vil lykkes med det fælles kommunale projekt. Nordkystens Fremtid sikrer ejendomme og kritisk infrastruktur mod voldsomt vejr i 50 år, og langt mere effektivt end i dag. Som bonus sikres også en lang række naturværdier og adgang langs kysten. Med kravet om anlæg af stenrev er det blevet 50 % dyrere at komme videre for projektet. Vores håb var, at miljøministeren var klar til at bryde nogle bureaukratiske barrierer for naturens skyld, og for at vi kunne skabe en kyststrækning, der er bedre rustet til fremtiden.”
Efter det nedslående møde med ministeren fredag, vil man nu gå tilbage og overveje mulighederne, lyder det afslutningsvis fra de tre borgmestre.
| Konsekvenser, hvis Nordkystens Fremtid ikke realiseres. For at skabe en helhedsorienteret løsning, som skaber en varig beskyttelse mod såvel den løbende erosion som enkeltstående stormhændelser, og som imødegår klimaforandringerne, er det nødvendigt at se på kysten som et sammenhængende system. Hvis Nordkystens Fremtid ikke gennemføres, vil det medføre, at stranden på sigt forsvinder pga. erosionen foran kystens mange skråningsbeskyttelser. Allerede om 10 år vil det ved bare lidt højvande ikke være muligt at gå langs stranden på over 12% af den 60 km lange kyststrækning fra Hundested til Helsingør. Om 50 år vil det gælde over 30%. Kystsikringen vil fremover fortsat være den enkelte grundejers ansvar, men den spredte beskyttelse vil være mindre effektivt end den helhedsorienterede løsning. Derudover er der risiko for, at opgaven bliver for stor for de enkelte grundejere, da de kan blive mødt med samme krav om anlæg af stenrev, som lige nu volder kommunerne store vanskeligheder. Når kystbeskyttelsen er målrettet den enkelte grundejeres ejendom, forsvinder sidegevinsterne ved den helhedsorienterede løsning, som også beskytter prioriterede naturtyper på land og sikrer adgang til og langs strandene. |
(udgivet d. 18 aug. 2023)