DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nordsjællands Politi afslutter sag om eksplosion i Helsinge

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nordsjællands Politi indstiller efterforskningen og afslutter dermed sagen om en eksplosion i et rækkehus i Helsinge tidligere i år, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Nordsjællands Politi indstiller efterforskningen og afslutter dermed sagen om en eksplosion i et rækkehus i Helsinge, hvor fire piger i alderen 10-12 år og en 44-årig kvinde kom til skade. En 12-årig pige døde i slutningen af juli måned af de skader, hun pådrog sig ved eksplosionen.

Der har trods en række tekniske undersøgelser og afhøringer i sagen ikke været muligt for Nordsjællands Politi at fastlægge den præcise årsag til eksplosionen.

– Vi har arbejdet ud fra en hypotese om, at det har været uforsigtighed med brug af tørshampoo og en lighter der har forårsaget eksplosionen. De tekniske undersøgelse og vidneafhøringer har hverken kunne be- eller afkræfte dette, om end der ikke er fundet andre plausible forklaringer på eksplosionen, siger vicepolitiinspektør Anne Nielsen, Nordsjællands Politi og understreger, at politiet ikke har grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke.

Eksplosionen skete i et rækkehus på Nygade den 11. april i år kort før klokken 19.30, hvor de fire piger befandt sig i et værelse på rækkehusets førstesal.

En nabo hørte eksplosionen og ilede til ulykkesstedet, hvor han hjalp en af pigerne, som var blevet stærkt forbrændt i ulykken, ned fra husets tag og bragte hende hjem til sig selv. Her ydede han førstehjælp ved at sørge for, at pigen kom i et kølende bad. Herefter skyndte han sig retur og var med til at redde de øvrige piger ud fra værelset.

Manden er, sammen med to andre borgere, som hjalp de tilskadekomne, indstillet til dusør for sin indsats.

(udgivet d. 12 aug. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *