DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nordsjællands Politi: Opsummering på brand i industribygning i Helsinge

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Efterslukningen af branden på Skovgårdsvej i Helsinge er fortsat i gang. Herefter skal brandårsagen undersøges nærmere, oplyser Nordsjællands Politi sidst på eftermiddagen ovenpå dagens storbrand.

Fredag eftermiddag klokken 12.29 udbrød der brand i en industribygning på Skovgårdsvej i Helsinge.

Politi og brandvæsen blev sendt talstærkt til stedet, hvor branden udviklede så kraftig røg, at beboerne i området, blev bedt om at blive inde og lukke døre og vinduer.

Omkring klokken 14.28 kunne det konstateres, at en del af industribygningen ville brænde ned og branden i øvrigt var under kontrol. Efterslukningen på stedet er fortsat i gang.

Det er ikke længere nødvendigt at holde sig inden døre. Man skal dog være opmærksom på, at der i de kommende dage vil kunne lugtes røg i et stort område omkring Helsinge.

Brandstedet fredag eftermiddag kl. 16.15 set fra Kildevej (Foto: Mediehuset Kattegat)


Området omkring brandstedet og de nærliggende forretninger er afspærret. Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.

Årsagen til branden kendes endnu ikke og vil blive undersøgt i den kommende tid. Nordsjællands Politi kan derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.

Tidligere artikel på Kattegat.nu om storbranden på Skovgårdsvej i Helsinge:

(d. 18 juni 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *