DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Ny bog: Sådan smager Nordsjælland ? – Populær influencer har spurgt sine 24.000 Instagram-følgere

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Før sommeren indledte den populære opskriftsudvikler Louise Houvenaeghel og Aalborg Akvavit jagten på smagen af Nordsjælland og efterlyste særlige egnsretter, lækre lokale specialiteter og lokale råvarer. Det kom der en lang række bud på fra Louises over 24.000 følgere på Instagram. Blandt de mange forslag giver hun nu to bud på, hvad der karakteriserer Nordsjælland. Begge opskrifter kan man finde i en helt særlig bog, som sætter smag på hele Danmark.

(Pressefoto)

Kan man sætte smag på Nordsjælland ?

Det skulle Louise Houvenaeghel undersøge sammen med Aalborg Akvavit. Den ikoniske danske drik indledte derfor jagten på den enkle smag af Danmark før sommeren, og den populære livsstilsekspert og opskriftsudvikler har nu fundet smagen med inspiration fra alle de mange nordsjællændere, som har delt deres forslag.

”Jeg spurgte mine følgere på Instagram, hvilke egnsretter, lokale specialiteter og smage, de forbinder med Nordsjælland. Rigtig mange delte deres bud, og det har været spændende at læse. Med inspiration fra de mange forslag har jeg udviklet to opskrifter. Ikke klassiske egnsretter, men de er i høj grad inspireret af vores madtraditioner med et særligt lokalt islæt,” fortæller Louise.

Louise Houvenaghel (Pressefoto)

Kan du genkende smagen?

Louises første bud på smagen af Nordsjælland er ganske enkelt kantareller fra skoven.

”Er der noget mere enkelt og lækkert end en kantarelmad med jordskokkechips? Mine følgere på Instagram har hjulpet mig med at komme med gode bud på smagen af Nordsjælland, og kantareller fra Tisvildehegn var et af de bedste forslag. Derfor denne skønne mad, som du skal prøve at lave,” fortæller Louise.

Noget andet, der ifølge Louise karakteriserer Nordsjælland, er skaldyr.

”Da jeg spurgte mine søde følgere på Instagram, skrev mange skaldyr. Så jeg lavede mine helt egne pitabrød med jomfruhummer, mangosalat og sauce tatare. Det er en virkelig lækker og hyggelig ret. Læg eksempelvis de grillede jomfruhummere på et stort fad og pynt med dild og citron. Skær pitabrød halvt over og server, så gæsterne selv kan hygge sig med at lave deres eget pitabrød. Til voksenudgaven er det lækkert med en Aalborg Dild, som du nipper til sammen med en mundfuld mad,” lyder forslaget fra Louise.

(Pressefoto)

Smag for det enkle

Opskrifterne på de to retter er blevet samlet i en helt særligt bog sammen med opskrifter fra 9 andre populære madbloggere og influenter. Bogen sætter smag på Danmark med bud på moderne smagsfortolkninger af vores landsdele.

”Vi elsker det enkle ved den danske smag. Den enkle mad, de enkle øjeblikke, de enkle minder. Derfor har det været super spændende at finde frem til smagen af Danmark og undersøge, hvordan Aalborg Akvavit kan indgå i lokale specialiteter på nye måder – både som ingrediens og som ledsager. Vi er endt med en række smagsoplevelser, der forener det lokale og traditionelle med det moderne. Altid med fokus på den enkle smag og enkle retter. Det er ikke gourmet mad. Det er mad, vi alle har et forhold til og kender og kan nyde, hvor som helst med en snaps til, ” fortæller Lajs Kaznelson fra Aalborg Akvavit.

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan de 9 øvrige opskriftsudviklere – som Jon Edlund Danielsen fra Den Store Bagedyst, Anna Bartels fra ’Masterchef’ eller Mads Niemann fra Restaurant Abstrakt – har sat smag på Danmark, så kan man vinde bogen på Aalborg Akvavits Instagram profil.

(udgivet d. 13 dec. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *