DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Esrum Kloster: NY UDSTILLING GIVER IDEER TIL NATIONALPARKEN.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

I maj måned åbnede den nye Nationalpark Kongernes Nordsjælland på Esrum Kloster – og deraf også en interaktiv digital udstilling, der inddrager de besøgende i spørgsmålet: Hvad er en Nationalpark og hvad skal man ”bruge” den til ?

 Esrum Kloster & Møllegård har gjort status og indsamlet de gode idéer.

NY UDSTILLING GIVER IDEER TIL NATIONALPARKEN.

Interaktiv udstilling på Esrum Kloster & Møllegård spørger de besøgende, hvilke
muligheder de ser i den nye Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Mange har givet
deres besyv med.

Hvad kan man bruge en nationalpark til ?
I maj måned blev Danmarks femte nationalpark, Kongernes Nordsjælland, indviet på Esrum Kloster & Møllegård.
Samtidig åbnede en ny interaktiv udstilling, hvor gæsten kan blive klogere på, hvad en nationalpark egentlig
er, og på hvilken måde Nationalpark Kongernes Nordsjælland er noget særligt. Gennem digitale interaktive
installationer, kan man fx se, hvad der sker, når man påvirker naturen gennem vandforløb, brændekanaler og
møller – eller hvad der sker med skovene, når der udsættes dyr, som ikke længere findes i naturen.

Publikums bud på en nationalpark
På et stort kort opfordrer udstillingen til, at publikum giver deres bud på, hvad nationalparken giver af muligheder.
Rigtig mange har ytret ønske om et større kendskab til den Nordsjællandske kulturarv, at nationalparken skal
give særlige oplevelser i naturen, og at biodiversiteten får bedre vilkår.
Nogle skriver fx, at nationalparken skal give mulighed for:
”At blive klogere på naturen og opleve noget nyt i naturen”
”Øge forståelsen af samspillet mellem natur og mennesker”
”Bruge nationalparken til at give en gave til kommende generationer”
”Kunne forstå sin fortid for at kunne tænke mere nuanceret over fremtiden”

Et moderne take på ”brainstorm”
Den nuværende udstilling om nationalparken er tænkt som en anderledes ”brainstorm”, hvor man inddrager
publikum og på den måde giver de kommende brugere mulighed for indflydelse på den nye nationalpark. Og
så skal udstillingen simpelthen bidrage til at forstå, hvad nationalparken er og kan blive. Direktør for Esrum
Kloster & Møllegård, Arne Kvist Rønnest, siger:

Arkivfoto: Esrum Klosters direktør Arne Kvist Rønnest

”Der har tydeligvis været et behov for at vide noget mere om nationalparken, og det er positivt
at så mange har haft lyst til at bidrage med deres holdninger og ideer. ”

Udstillingen, som er etableret i Møllegårdens sydlænge, er åben i klosterets åbningstid, og den er ganske gratis.
Man kan altså stadig nå at give sit besyv med.

”Vi gemmer alle svar og viderebringer dem i samlet form til nationalparksekretariatet, hvor
det forhåbentlig kan indgå i arbejdet med at udforme en plan for nationalparken, ” slutter Arne
Kvist Rønnest.

Udstillingens åbningstider:
tirsdag – søndag kl. 11 – 17
Se mere på www.esrum.dk
Se mere om nationalparken på
www.danmarksnationalparker.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *