Socialdemokraterne ser med stor tilfredshed, at Faste- selvorganiserende teams nu indgår som et centralt element i den nye ældrelov. Regeringen og aftaleparterne har afsat økonomiske midler til at implementere denne model, hvilket åbner nye muligheder for vores kommune, skriver byrådsmedlem Pia Foght (A) i en pressemeddelelse.
Tidligt engagement fra Socialdemokratiet
Vi socialdemokrater har længe været opmærksomme på potentialet ved Faste-selvorganiserendeteams og støttede aktivt op om de tidlige pilotprojekter. Desværre blev vores kommune ikke udvalgt til at deltage i disse projekter. På trods af dette valgte kommunen selv at finansiere et enkelt projekt for at afprøve modellen. Nu, hvor Fast-selvorganiserende teams er blevet en del af ældreloven, kan vi intensivere vores lokale politiske arbejde med denne tilgang.
Hvad er et Fast- Selvorganiserende Teams?
Et Selvorganiserende team består af en gruppe tværfaglige medarbejdere, der arbejder med en specifik opgave eller område og får udvidede organiserings- og handlingskompetencer. Disse teams arbejder tæt sammen med kolleger og borgere for at løse relevante opgaver. Det kræver stærk og dygtig ledelse at sikre, at disse teams fungerer effektivt i dagligdagen, samtidig med at fagligheden og trivslen bevares og udvikles.
Fordelene ved Selvorganiserende Teams
Socialdemokratiet ser store muligheder i at implementere selvorganiserende teams på mange kommunale områder, såsom ældrepleje, børneomsorg og handicapområdet. Fordelene ved denne model er betydelige:
• Højere kvalitet: Øget indflydelse i det daglige arbejde, giver højere medarbejderengagement, ansvarsfølelse og fører til højere kvalitet i serviceydelserne.
• Bedre arbejdsmiljø: Medarbejderne får mere autonomi og mulighed for at påvirke deres arbejdsforhold, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet.
• Effektiv ressourceudnyttelse: Bedre koordinering og samarbejde mellem medarbejdere og borgere sikrer en mere effektiv anvendelse af kommunens ressourcer.
En Ny Tilgang til Offentlige Serviceydelser
Vi har brug for en ny tilgang til levering af offentlige serviceydelser. Socialdemokratiet arbejder for en strukturel ændring af medarbejdernes arbejdsvilkår, hvilket vil resultere i bedre tilrettelæggelsenog organiseringen af velfærdsydelser. Dette vil sikre bedre arbejdsbetingelser for medarbejderne og højere kvalitet i vores offentlige service.
Aftalepartierne omkring den nye Ældrelov er enige om, at der afsættes 376,1 mio. i 2024 til udbredelse af Faste Teams
Pia Foght
Socialdemokratiet i Gribskov
(udgivet d. 12 jun. 2024)