Fest og Farver Ramte Gribskov Kultursal: 250-300 Deltagere Fejrede Frivillig Fredag.
Først og fremmest vil jeg gerne rette en stor tak til alle vores frivillige i kommunen. Uden jer ville
det ikke være muligt at skabe det stærke sammenhold, som binder os alle sammen i Gribskov.
Det arbejde, I gør, skaber fællesskaber, der på tværs af vores lokalsamfund sikrer en rig kommune fyldt med aktiviteter, der favner bredt. I er med til at opbygge en velfungerende og inkluderende kommune, hvor der er plads til alle – uanset alder, baggrund eller interesser. I sørger for, at der er tilbud, der rækker ud til både store og små, og jeres indsats er en uundværlig del af vores sociale og kulturelle liv. Jeres engagement skaber liv og mangfoldighed i hverdagen, og det er noget, vi alle nyder godt af her i Gribskov.
Med 54 indstillinger til årets priser og mellem 250-300 deltagere var Frivillig Fredag en fantastisk fest.
Alle bidrog til den gode stemning, og det var en fornøjelse at opleve fællesskabet blomstre med René Richard som konferencier samt med musikalsk underholdning sammen med John Kofoed. Derudover havde vi inspirerende indlæg fra bl.a. Nadja og Tenna fra Musik i Lejet, der understregede værdien af kulturelle fællesskaber.
Et stort tillykke til Kulturhavnen med Kulturprisen, Leif Anders Hansen med Seniorprisen og Søs
Mølgaard Kjærgaard med Frivilligprisen. Jeres indsats er bemærkelsesværdig, og priserne er så
velfortjente.
Tak til jer og tak til alle de nominerede, der ligeledes fortjener stor anerkendelse.
Lad os samtidig huske de mange ildsjæle, der hver dag arbejder frivilligt for vores fælles bedste.
Jeres arbejde er uvurderligt, og vi er utrolig stolte af at have jer som en del af vores fællesskab her i
Gribskov.
Tak til de frivillige og vores medarbejdere for, at det blev muligt at holde denne fantastiske fest.
Pia Foght
Socialdemokratiet i Gribskov
(udgivet d. 1 okt. 2024)