DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Projekt “Nordkystens Fremtid” ønskes sat på pause.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Fælles pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i Gribskov kommune:

Sæt Nordkystens Fremtid på pause.

Det er nu 10 år siden, at kommunen på opfordring af nogle ildsjæle (Jacob Wandall m.fl.) satte dette projekt i gang.

Opgaven lød dengang enkel: I stedet for alle mulige konstruktioner af sten og beton, så fjerner man det hele og laver en ny balance med ind pumpning af naturens eget materiale: Sand.

Fra pressemødet mandag formiddag d. 20 maj 2019 hvor der blev fortalt om det fælles krav om at “Nordkystens Fremtid” ønskes sat på en pause.

Deltagerne fra venstre side er:
Brian Lyck Jørgensen (O)
Jesper Behrensdorff (C)
Mette Abildgaard (C)
Morten Messerschmidt (O)

Marlene Harpsøe (O)

(Pressefoto: DF Gribskov)

Rådgivere blev sat på sagen. Projektet udviklede sig, og flere rådgivere blev sat på sagen.
Stablen af rapporter voksede, og lige nu er konklusionen, at det slet ikke er sandfodring, der alene skal beskytte kysten.
Det skal derimod de faste anlæg af sten, og de skal udbygges.
Sandfodringen, hvis den kommer, kan så virke som et supplement til den faste kystbeskyttelse af sten. Altså så længe sandet ligger der og holdes ved lige med fortsat fodring.

Hvad er så status på kysten her 10 år efter at kommunen med opbakning fra Kystdirektoratets sandfodringsbegejstrede folk søsatte ”Nordkystens Fremtid” ?

Kystgrundejerne og Kystsikringslagene passer deres kyststrækninger og deres kystbeskyttelse af sten, og på lange strækninger sørger naturen faktisk selv for at strækningerne bliver tilført sand.

Klitterne langs Melby Overdrev og Tisvilde hegn ligger åbne for erosion, og sand herfra kommer kysten til gavn øst for Tisvildeleje helt til Kaprifolievej. På denne lange strækning har veletablerede kystsikringslag bygget høfder og bølgebryder, der fastholder sand således at der året rundt er både en udmærket strand og en udmærket erosionsbeskyttelse.

Sådan er situationen også på hele strækningen fra Gilbjerghoved til Gilleleje Havn. Her leverer den store sandmotor på Gilbjerg alt det sand, der er behov for.

(Pressefoto: DF Gribskov)

Hvad med Turismen og ”Danmarks Riviera” ?

Turisterne er ikke spredt ud over hele kysten. De er koncentreret på hotspots, hvor der er adgangsveje, offentlig transport, infrastruktur, parkeringspladser, offentlige toiletter, pizzeriaer, restauranter og pølsevogne.
Disse hotspots ligger tilfældigvis – eller naturligvis – på strækninger, hvor stranden er ”Riviera-agtig” med Tisvildeleje, Smidstrup, Gilleleje og Dronningmølle som de vigtigste.

Det må være tiden at stoppe op og gøre status:

Er der i Kystsikringssammenhæng behov for sandfodringsprojektet ”Nordkystens Fremtid”.
Er der i turismesammenhæng behov for projektet?
Er det sandsynligt, at grundejerne langs kysten vil tage vel imod det, hvis kommunen her efter 10 års forberedelse beslutter at fremme projektet og præsenterer en udgiftsfordeling for grundejerne?

Hvis svaret på bare et af disse spørgsmål er NEJ, så bør projektet sættes på pause.
Vi mener, at svare på alle tre spørgsmål er NEJ.

Derfor bør projektet sættes på pause indtil situationen måske en dag er en anden:

Når indlandsisens afsmeltning, havet stigning, klimaforandringen og nye voldsomme storme om en årrække komme til at betyde, at det bliver aktuelt at se på projektet på ny.
Når grupper af kystgrundejere, som har interesse i lokal sandfodring, besluttet at danne lokale sandfodringslag.
Når politikerne indser, at det er en statsopgave at bidrage til en miljøvenlig løsning på kysterosion – også i Nordsjælland.

Når en sådan situation opstår, så ligger der nu 10 års arbejde, som bare kan tages op udmøntes i konkrete projekter.

(Pressefoto: DF Gribskov)

Projektet ”Nordkystens Fremtid” bør sættes på pause nu, og hellere i dag end i morgen, skriver Det Konservative Folkeparti Gribskov og Dansk Folkeparti Gribskov i en pressemeddelelse til Kattegat.nu –

Pressemeddelelsen er underskrevet af Det Konservative Folkeparti Gribskov og Dansk Folkeparti Gribskov:

Jesper Behrensdorff (C) og Brian Lyck Jørgensen (O)
(Gruppe formænd)

og

Mette Abildgaard (C), Marlene Harpsøe (O) og Morten Messerschmidt (O)

Jesper Behrensdorff (C)
Mette Abildgaard (C)
Brian Lyck Jørgensen (O)
Marlene Harpsøe (O)
Morten Messerschmidt (O)


(Pressefoto: DF Gribskov)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *