Ebbe Kolt Christiansen klippede den Gribskov-grønne snor mandag klokken 10, da kommunens nye Borgerservice slog dørene op for første gang. Han fik æren, da han var den første, der trak et nummer denne morgen.
Her stod borgmester Anders Gerner Frost klar med blomster til Ebbe og fruen Karen Christiansen.
Borgerservice har fået et ansigtsløft med blandt andet nyt gulv, nye borde og en ekstra fotoautomat til selvbetjening, når man skal have nyt pas og kørekort.