Rågelejes lys – Glaskunst, fisk, tegninger og malerier.
Den 12. april 2024 kl. 16-17 er der fernisering med en helt ny og anderledes kunstnerkonstellation i Rågeleje.
Det er billedkunstnerne Pia Falck og Mads Th Haugsted sammen med glaskunstner Jason Blak Bengtsson, der med farver, former og smukke glas-skulpturer erobrer Søstjernen i Rågeleje.
Restauranten, der efterhånden er blevet et veletableret udstillingssted for Nordkystens kunstnere.
Udstillingen er en dialog mellem Pia Falcks ofte sort-hvide grafiske værker, Mads Th Haugsteds farverige malerier og Jason Blak Bengtssons fantastiske former i glas.
Alle værker kan købes til rimelige priser, idet Søstjernen velvilligt stiller vægge og lokaler til. Udstillingen varer til slutningen af maj.
(Pressefoto)
Så kom, få en forfriskning, nyd glasmester Jasons nyeste kollektion, se Mads´ farverige malerier og Pias smukke grafik og finurlige univers.
Udstillingen fortsætter hele april og maj måned.
Alt udstillet er til salg for lave priser, idet Søstjernen stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed.
Søstjernen støtter lokal kultur!
Hvad: Ny udstilling med rågelejekunstnere Pia Falck, Mads Th. Haugsted og Jason Blak Bengtsson.
Hvornår: Hele april og maj 2024.
Fernisering: fredag den 12.april 2024 klokken 16.00 til 17.00.
Hvor: Søstjernen, Rågelejevej 155, 3210 Vejby- Rågeleje
Transport: Bus 361 lige til døren.
(udgivet d. 9 apr. 2024)