DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

RÅGELEJE: Nyt vartegn blev fejret med en sommerfest

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nyt vartegn i Rågeleje blev indviet med en byfest med aktiviteter for hele familien under temaet “Familie Sommerfest 24/7.

Rågeleje fik lørdag d. 24 juli 2021 et nyt vartegn i form af et af de typiske stribede badehuse, der er så karakteristiske for Rågeleje. Badehuset, der er i overstørrelse, er placeret centralt ved den store parkeringsplads ved stranden, og er tillige suppleret med et stort stykke sandstrand rundt om huset, som gerne skulle symbolisere den brede badestrand, byen havde for 20 år siden – og som forhåbentlig om et par år bliver en realitet igen med det nye kystsikringsprojekt, som Gribskov kommune har været med til at beslutte i år.

Vartegnet er skænket af Rågeleje og Udsholt Strand Grunderejerlav (RUSG) i anledning af foreningens 80 års jubilæum. Udover indvielsen af vartegnet fejrede RUSG dagen med en fødselsdagsfest for byens borgere med forskellige aktiviteter for både voksne og børn. Der var arrangeret  foredrag om Rågelejes historie, konkurrencer med maling på sten, orienteringsløb, basket og Beachvolley for de lidt større børn, bespisning på Parkeringspladsen og om aftenen koncert med Ole Kibsgaard og det det populære orkester: ‘Brothers in Love’. 

Begunstiget af dejligt sommervejr blev arrangementerne en stor succes og opfyldte til fulde Foreningens målsætning om styrkelse af sammenholdet og det gode naboskab i Rågeleje.

Indvielsen af det nye vartegn for Rågeleje blev fejret lørdag d. 24 juli 2021 med en sommerfest på den store p-plads i byen samt på stranden (Pressefoto: RUSG)

(udgivet d. 30 juli 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *