DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

RÅGELEJE: “Skjønne Raageleje” priser 2024 uddelt for første gang

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

TILLYKKE TIL VINDERNE AF RAAGELEJE & UDHOLT STRAND GRUNDEJERLAV’S ’SKJØNNE RAAGELEJE’ PRISER 2024″, skriver Raageleje & Udsholt Strand Grundejerlav i en pressemeddelelse.

I weekenden afholdt Raageleje & Udsholt Strand Grundejerlav (RUSG) deres årlige generalforsamling, som blev en stor succes. I år markerede en særlig milepæl, da grundejerlavet for første gang uddelte forskønnelsesprisen “Skjønne Raageleje”, med god hjælp af Bo Jul Nielsen fra Gribskov Kommune. 

Formanden for grundejerlavet, Ingvill S. Christiansen, udtrykte stor glæde over den nye pris og dens formål. “Med ‘Skjønne Raageleje’ ønsker vi at anerkende og belønne de medlemmer, der gør en ekstra indsats for at forskønne og skabe sammenhold i vores dejlige område. Vi ønsker at bidrage til at værne om det, der gør Rågeleje til det særlige sted, som mange af os nyder at tilbringe tid i,” sagde hun.

To priser blev uddelt: 

Kategori 1: Prisen for Bevarelse af Historiske Værdier – det store fællesskab blev tildelt til Tony Skovsende og Henning E. Holm for deres imponerende indsats med at renovere deres ejendom og etablere en smuk, bæredygtig have. “Vi er meget beærede over at modtage denne pris. Det har været et hjerteprojekt for os, og det betyder meget, at vores arbejde bliver værdsat af vores naboer og lokalsamfund,” udtalte Tony Skovsende ved prisoverrækkelsen.

Kategori 2: Prisen for Sammenhold – det nære fællesskab blev tildelt Foreningen Rågeleje Strand. Foreningen har nu gennem 10 været katalysator for lokale arrangementer som fx. foredrag og musik. Den har således betydet at byen -også uden for sæsonen har et kulturelt og menneskeligt fællesskab. De bringer liv og fællesskab til vores lille sted.

(Pressefoto)

Foreningen har lige konstitueret en ny bestyrelse og foreningens formand Bent Bundgaard siger:  “Vi er meget taknemlige over prisen. Det herlige, lille stribede badefuglehus, er et smukt symbol for en anprisning og værdsætning af det mangeårige virke en lang række rågelejere har ydet i foreningen gennem mere end 10 år.”

Den nyvalgte bestyrelse for Foreningen Rågeleje Strand med prisen: Michael Worm, Stephen Ferguson, Bent Bundgaard, Anders Ljørring og Mads Th. Haugsted. (Pressefoto)

Generalforsamlingen bød også på en række andre punkter, herunder en interessant debat med Bo Jul Nielsen, Gribskov Kommune og formand for Kystlav Øst, Hans Gjerding, om Nordkystens Fremtid og andre kyst projekter i lokalområdet.

Om aftenen var RUSG værter ved et Skt. Hans arrangement ved Rågeleje Badehus Vartegn. Der var musik ved Nick Coldhans, musiker og DJ, og fælles fakkeloptog til bålet på stranden med sang af Midsommervisen.

Raageleje & Udsholt Strand Grundejerlav arbejder for at fremme fællesskab, bevarelse og forskønnelse af området gennem forskellige initiativer og arrangementer. Læs mere på vores hjemmeside: https://raageleje-udsholt.dk/

(udgivet d. 26 jun. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *