DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

“SANDET” VED ARRESØ: Risiko for oversvømmelse i sommerhusområdet Sandet ved Arresø

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

De store mængder regn, der er faldet den seneste tid, betyder at vandstanden i Arresø stiger og betyder, at der er risiko for, at vandet i Arresø kan oversvømme dele af sommerhusområdet “Sandet” i de kommende dage. Du kan afhente sandsække fra i dag kl. 15 skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Hvor meget er uvist, men der er risiko for, at vandstanden henover weekenden kan stige så meget, at Arresø flyder over og oversvømmer sommerhusområdet “Sandet” ved Frederiksværk. Særligt adresserne Lærkevænget, Blåbærvænget, Hejrevænget, Snæppevænget og Lille Ryvej er udsat.

(Pressefoto: Gribskov Kommune)

Afhent sandsække fra i dag kl. 15

Derfor sætter Gribskov Kommune containere med sand og sandsække ved Bækkebrovej Parkering ved Bækkebrovej 50, nord for Arresø.

Her kan sommerhusejere hente sandsække efter behov og placere dem foran huller, hvor der kan løbe vand ind – for eksempel ved døre og udluftninger i fundamentet. Dette kan begrænse og forhindre vandskader.

Sandsækkene bliver liggende til fri afhentning som minimum henover weekenden.

Beredskabsstyrelsen viser her (tryk her), hvordan man kan bruge sandsække ved oversvømmelse.

Regnvand kommer snigende

Den stigende vandstand skyldes primært den store mængde regn, som har ramt Hillerød-området og som i øjeblikket flyder til Arresø via Pøle Å.

Et pumpelag hjælper med at pumpe vand væk fra søen, for at sænke vandstanden, men det er ikke sikkert, det er tilstrækkeligt. 

Gribskov Kommune anbefaler, at den enkelte sommerhusejer ved Sandet vurderer, om der er behov for at sikre sit sommerhus med sandsække.

På kortet herunder kan du se, hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse. De blå er i størst risiko, og de gule kan komme i risiko, hvis vandstanden stiger yderligere. Det røde punkt viser Bækkebrovej 50, hvor du kan finde sandsække.

(Pressefoto: Gribskov Kommune)

(udgivet d. 17 nov. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *