Onsdag d. 20 november 2019 kl. 17.00 slår Helsinge Bibliotek dørene op til efterårets litterære godbidder serveret af dedikerede lystlæsere.
Biblioteket har inviteret to lystlæsere med stort litterært kendskab og lysten til at formidle, nemlig tidligere rektor for Gribskov Gymnasium Jens Anker Jørgensen i selskab med en hemmelig gæst.
Jens Anker Jørgensens godbidder er fra skøn- og faglitterære udgivelser med historisk afsæt, herunder egne udgivelser.
Sammen med de to gæster indtager bibliotekarerne også bibliotekets dagligstue og præsenterer deres bud på litterære godbidder.
Man kan se frem til et par timer, hvor man kommer vidt omkring i det litterære landskab.
De litterære godbidder serveres sammen med tapas og et glas vin / vand.
Tilmelding nødvendig på www.gribskovbib.dk