Den 6. februar 2025 samledes Socialdemokratiet i Gribskov til en velbesøgt og engageret generalforsamling på Græsted Skole. Aftenen bød på gode diskussioner, stærkt fællesskab og en klar vision for fremtidens Gribskov. Generalforsamlingen, blev styret med god fast hånd, af Nick Hækkerup, skriver partiafdelingen i en pressemeddelelse.
Sammen om en stærkere kommuneBlandt de vigtigste emner var ældreområdet og frivillighedens betydning i lokalsamfundet. Medlemmerne udvekslede idéer om, hvordan Gribskov Kommune bedst sikrer gode rammer for de ældre og understøtter de mange frivillige kræfter, der skaber liv og sammenhold.
Formand Allan Nielsen præsenterede årets beretning og understregede Socialdemokratiets fokus:
“Vi kæmper for et Gribskov, hvor fællesskab og grøn omstilling går hånd i hånd. Vi sætter mennesket først og arbejder hver dag for en kommune, hvor alle kan trives.”
En handlekraftig bestyrelse klar til at tage ansvar.
Generalforsamlingen bød på genvalg af Allan Nielsen som formand, hvilket blev mødt med stor opbakning fra medlemmerne. Han vil stå i spidsen for en stærk og handlekraftig bestyrelse, der er klar til at tage fat på arbejdet frem mod kommunalvalget i 2025. Med en ambitiøs plan og et stærkt hold af kandidater er Socialdemokratiet klar til at sætte retningen for Gribskovs fremtid.
Den nye bestyrelse består af:
• Allan Nielsen (formand)
• Mette Tolstrup
• Jesper Moltrup
• Vivia Sterling
• Susanne Blankholm
• Tonny N. Jensen
• Jannik Lyng Petersen
• Ole D. Jensen
• Birthe Bille Hansen
• Anna Marie Thybo
Fællesskab og hygge som drivkraft
Generalforsamlingen var ikke kun præget af politiske drøftelser – der var også plads til grin, hygge og fællesskab. Den gode stemning understregede, at Socialdemokratiet i Gribskov er mere end et politisk parti – det er en bevægelse, hvor sammenhold og engagement går hånd i hånd.
Vi er Socialdemokratiet i Gribskov. Vi tager ansvar, vi handler – og vi gør det sammen!
(udgivet d. 7. feb. 2025)