DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

SUNDHEDSIDRÆT i Gribskov Kommune.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov Kommune og DGI laver Sundhedsidræt sammen med lokale idrætsforeninger.

Blistrup Gymnastikforening og Esrum Gymnastikforening har nu Sundhedsidræts på programmet.

Indsats for større livskvalitet.

Har man været så uheldig at have fået en blodprop, fået KOL, diabetes type 2 eller rygproblemer, kan man, med henvisning fra læge, få tilbud om at deltage i et rehabiliteringsforløb.

En del af de personer som der har været igennem et forløb, får efterfølgende ikke forsat deres træningsforløb, som så medfører tilbagefald og måske genindlæggelse.

Med Sundhedsidræt har man efterfølgende mulighed for et træningsforløb i en lokalforening.

Det er ikke et krav at man skal henvises til Sundhedsidræt. Alle der selv følger at de kunne have glæde at et af forløbene er meget velkomne på holdene.

Få overskud til hverdagen.

Det er aldrig for sent at begynde at træne. DGI Sundhedsidræt Seniortræning, rygtræning og kredsløbstræning giver deltagerne de bedste muligheder for at tackle dagligdagens fysiske udfordringer. DGI Sundhedsidræt er skræddersyet træning, , hvor der trænes 55 min 1 gang om ugen. Erfarne og specialuddannede instruktører hjælper og støtter i træningen.

 

Uddannede instruktører

For at skabe den bedst mulige træning er det vigtigt, at instruktørerne ved, hvilken træning der virker, og hvordan den skal gennemføres. Derfor gennemgår alle instruktører i DGI Sundhedsidræts træningskoncepter en grundig uddannelse, specielt skabt til formålet. Uddannelsen sikrer deltagerne et forløb af god kvalitet, hvor der bliver taget hensyn til de specifikke udfordringer, der kendetegner deltagerne.

Der tilbydes tre former for hold.

Seniortræning:

DGI Sundhedsidræt Seniortræning trænes muskelstyrke, kondition, koordination, balance og reaktionsevne. Det gør det lettere at leve et aktivt liv. Træningsforløbet er for seniorer, der har ingen eller lettere bevægelsesproblemer og er blevet anbefalet træning af læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Man skal selv kunne komme op og ned fra gulvet, for at deltage på holdene.

Rygtræning:

Træningen er tiltænkt udøvere med forskellige rygproblemer, hvor læge, kiropraktor eller fysioterapeut har anbefalet rygtræning. Et forløb i rygtræning giver alsidig og effektiv træning, og træningen gør ryggen sundere og stærkere.

Kredsløbs træning:

Træningen henvender sig specielt til mennesker med kredsløbsrelaterede sygdomme eller udfordringer. Det kan være mennesker med kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og KOL (Kronisk Obstruktiv Lunge- sygdom), hjerteinsufficiens, åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller overvægtige der ønsker hjælp til en mere aktiv hverdag.

 

Her kan du gå til Sundhedsidræt.

Der er på nuværende tidspunkt, uddannet instruktører til Seniortræning og Rygtræning.

Seniortræning foregår onsdage kl. 11 – 12. Blistrup Gymnastikforening, Gymnastiksal på Gamle Blistrup skole. Kontakt instruktør på 52505477.

Rygtræning foregår mandage kl. 17 – 18. Esrum Gymnastikforening. Tingbakkeskolens gymnastiksal. Kontakt instruktør på 26134422.

Er du forening eller privatperson og gerne vil hører mere om Sundheds er I/du velkommen til at kontakte Idrætskonsulent i Gribskov Kommune, Flemming Larsen på 72497300. Eller Sofie Bloch, Projektmedarbejder Sundhedsidræt, DGI Nordsjælland på 23829542.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *