Lokalplan vedtaget: Grønt lys til Musik i Lejet, skriver Gribskov Kommune på deres hjemmeside.
Lokalplan 532.01 vedrørende brug af ”parkeringsplads ved stranden” i Tisvildeleje er nu vedtaget efter administrationens behandling. Det betyder, at årets Musik i Lejet kan gennemføres.
(Skærmfoto fra Gribskov Kommunes hjemmeside)
Lokalplanen som skal muliggøre, at Musik i Lejet igen i år kan gennemføres, er nu vedtaget, og der er dermed grønt lys for festivalen.
Arbejdet med lokalplanen blev opstartet bl.a. for at sikre det lovgivningsmæssige plangrundlag for at gennemføre festivalen Musik i Lejet, som i år foregår den 18.-20. juli 2024.
Efter normal procedure bliver de relevante parter informeret direkte om beslutningen, herunder alle, der har afgivet høringssvar.
I forlængelse af vedtagelsen af lokalplanen får arrangørerne bag Musik i Lejet også den nødvendige bygge- og arrangementstilladelse, så festivalen kan gå i gang med at klargøre festivalpladsen ved stranden i Tisvildeleje.
Lokalplanen kan læses i sin helhed her på Gribskov Kommunes hjemmeside / linket herunder.
(udgivet d. 8 jul. 2024)