Onsdag klokken 18.18 og 18.23 indløb der to anmeldelser om, at der imellem klokken 17.00 og 17.55 havde været indbrud i to biler parkeret på A P Møller-grunden på Udsholt Strandvej. I begge biler var der blevet smadret en siderude, hvorefter der var blevet stjålet genstande fra bilernes kabiner.