DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Udvalget Børn og Familie vil bevare Langdraget i Gilleleje.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udvalget Børn og Familie besluttede fredag eftermiddag at skrinlægge den planlagte lukning af børnehuset Langdraget i Gilleleje. Politikerne vil sikre, at der er pladser nok til alle børn i byen, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Børn og Familie besluttede på et møde fredag eftermiddag at bevare børnehuset Langdraget i Gilleleje. Det fortæller formand for Børn og Familie Sisse Krøll Willemoes (Nytgribskov).

Sissel Krøll Willemoes (G)

“Vi har besluttet, at Langdraget skal bevares. Vi har valgt at lytte til forældrene, som har oplevet utryghed i forbindelse med beslutningen. Samtidig har det vist sig, at der ikke er så mange penge at spare ved at lukke Langdraget som først antaget. Det er vigtigt for mig, at børnene kan sikres pasning i Gilleleje, så jeg er glad for at alle i udvalget var enige i at bevare Langdraget,” siger formanden.

Medlem af udvalget Trine Egetved (K) uddyber: 

Trine Egetved-Sørensen (C)

“Jeg er rigtig ked af den utryghed og usikkerhed, sagen om den mulige lukning af Langdraget har skabt i Gilleleje. Jeg håber vores beslutning i dag skaber den ro og tryghed som børnefamilierne i Gilleleje har fortjent.”

Sagen skal først endeligt behandles og besluttet på byrådsmødet på tirsdag – men her forventes det at dagens beslutning i udvalget bare bliver nikket ja til, på det kommende byrådsmøde d. 12 marts 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *