DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Valby Hegn: På skovtur for hyggens skyld sammen med Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

På skovtur for hyggens skyld sammen med Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole, for på deres ture drejer det sig ikke om at gå langt.

For naturelskere er der der masser af tilbud om guidede vandreture i skøn natur i og omkring Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Fælles for de flesteture er, at deltagerne kommer til at gå adskillige kilometer, og at det kræver en rimelig god kondition for at være med. Med de ture, som fortællergruppen Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole en gang om måneden inviterer voksne og børn med på, er det helt anderledes.

Her er det ikke vandreturen, der er det væsentlige. Her drejer det sig om naturformidling og samværet og hyggen ved en bålplads, hvor der bydes på historiefortælling.

Den næste tur med historiefortælling og naturformidling finder sted tirsdag 26. april 2022 kl. 19:30-22:30 i Valby Hegn. Her er vandreturen ikke meget længere end en kilometer. Den går fra parkeringspladsen på Bukkarvej i Helsinge til en af langdysserne i Valby Hegn, hvor Nordkystfortællerne byder på den første historie. Derfra går man til bålhytten på Sletten , hvor der bydes på flere historier, hygge samt kaffe/te, brød og ost m.v.

Arrangementsrækken har fællestitlen ”Dagene længes – lyset bryder frem”. Det første blev holdt lige efter vintersolhvervet i Aggebo Hegn i december sidste år, og der sluttes af med sommersolhvervet 21. juni i Tisvilde. Hver gang mødes man cirka en en time før solnedgang, hvorefter lederen af Nordsjællands Naturskole Niels Henriksen guider og hjælper deltagerne med at observere, hvordan det tiltagende dagslys smitter af på livet i naturen. Turen i Valby Hegn afvikles en dag, der er tiltaget med mere end otte timer i forhold til vintersolhvervet. På det tidspunkt er skovbunden dækket af hvide anemoner, og det er lige før, at de nyudsprungne bøgetræer lukker af for al lyset til de små blomster.

I arrangementet deltager de tre historiefortællere Lisbeth Lund, Karl Erik Frederiksen og Simon Simonsen.

Billetsalget sker digitalt gennem Nationalpark Kongernes Nordsjælland på dette link www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk

Der kan læses mere om arrangementerne, de medvirkende og Nordkystfortællerne på www.nordkystfortaellerne.dk

(udgivet d. 11 apr. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *