“I Venstre er vi positive overfor den grønne omstilling, vi er indstillede på at tage ansvar for at vi også i Gribskov får flyttet os i retning af selv-forsyning med vedvarende energi. Vi er positive for at støtte initiativer, der fremmer og støtte grøn omstilling og vedvarende energi indenfor de rammer og muligheder vi nu engang har”, skriver Venstres byrådsmedlem Betty Schachtschabel i en pressemeddelelse på partiets vegne, ovenpå byrådets behandling d. 28. januar 2025 af punktet om en solcellepark i Hågendrup.
Sådan startede jeg da vi i september 2023 første gang behandlede solcelleparken ved Hågendrup, og det stå vi stadig ved.
Derfor er det igen anbefalingen fra Venstres byrådsgruppe, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg sammen med miljøvurderingsrapporten sendes i 8 ugers offentlig høring.
Og hvorfor så det…
Vi skylder samfundet, os selv og fremtidige generationer at vi læner os ind i opgaven med grøn omstilling så vi i højere grad bliver selvforsynende med grøn strøm i Gribskov. Solcelleparken i Hågendrup, som den er fremstillet her, står til at producere 85.000 MWh årligt hvad svarer til elforbruget for 21.000 husstandes, og det vil altså bidrage til CO2 neutral energiforsyning. 85.000 MWh om året svarer til 1/3 af det nuværende strømforbug i GK, og kun 1/5 af det forventede strømforbrug i 2030.
Er den grønne omstilling synlig?
Ja, det er svært at undgå. Varmepumper, el-ladestandere, solceller og vindmøller i åbent land og solceller på tage – ja det er da synligt.
Solcelleparken her bliver omkranset af levende hegn, så når man kommer kørende langs med, så er solcellerne måske ikke så synlige, det er til gengæld den grønne bevoksning.
Skræmmer det turisterne væk hvis der er en solcellepark i Hågendrup?
Man kan jo spørge sig selv hvor mange turister der tager turen til Gribskov for at se produktionsjord i Hågendrup, for det er jo hvad det er i dag? Eller man kan spørge sig selv hvor skal turister rejse hen i Danmark når der nu kommer flere og flere VE anlæg i Danmark?
Mon ikke de kommer alligevel for at besøge vores dejlige kommune, naturen og vandet, og finder det naturligt at man også kan finde VE anlæg her.
Kan en solcellepark af samme størrelse ligge et andet sted i Gribskov?
Læser man sagen kan man se at der kikket på alternative placinger, og samlet set er det vurderet at der ikke kan peges på mere hensigtsmæssige arealer – ikke når man ser på en solcellepark af den størrelse.
Kan vi opsætte solceller på kommunale tage? Ja, det kan der sikkert godt, og det er vi i Venstres byrådsgruppe rigtig rigtig glade for er igangsat. Det initiativ igangsat af vil vi gerne rose, for det er et skridt på vejen.
Det kan ikke overraske nogen at det kommunale tagareal slet ikke står mål med de 79 ha ved Hågendrup. Og solceller på kommunale tage bliver jo primært til ”eget forbrug” kan man sige – det vil give strøm der bliver brugt på stedet. Så det er et skridt i den rigtige retning som vi i Venstre er rigtig glade for.
Hvad siger de nærmeste naboer?
Ja i forhøringen var der overvejende positive tilkendegivelser.
Hænger det sammen med en økonomisk kompensation til nærmeste naboer og til kommunekassen?
Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022 tilsiger at kommuner skal arbejde målrettet og konstruktivt for at fremme og muliggøre den grønne omstilling, og en del af aftalen er forskellige kompensationsordninger til blandt andet naboer og kommunekasser. Denne aftale er indgået mellem flere partier i regering og folketing, og den mener vi, som det ansvarlige parti vi er, at der skal bakkes op om og arbejde for i Gribskov.
Skal vi forholde os til hvem der er udvikler på projektet når vi laver Plangrundlaget?
Plangrundlaget her giver mulighed for at lave en solcellepark, og beskriver de tekniske, landskablige og miljømæssige forholder der skal være opfyldt, når og hvis denne mulighed skal udnyttes, og så er det sådan set underordnet hvem udvikler er. Sådan er det hver gang vi laver plangrundlag for et projekt, og ikke noget særligt for dette projekt.
Så, på Venstres byrådsgruppes vegne vil jeg gerne anbefale at vi sender Lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg og Miljøvurderingen i 8 ugers høring, ser frem til et kommende borgermøde, og til at læse hørringssvar før vi behandler sagen igen i Planudvalget.
(udgivet d. 28. jan. 2025)