DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Vintersolhverv i Vejby med bål i regn og blæst.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

“Vintersolhverv i Vejby” her til aften d. 21 december 2018 med afbrænding af sommerens Sankthansbål, der jo dengang i sommerheden måtte aflyses pga. varme temperatur og tørke.

Screenshots foto fra livestreamen: Bill Petersen Kaae

Se en stemningsvideo med velkomsten af Niels Jørgen Larsen, formand for idrætsforeningen, og talen af sognepræst Ulrik Pilemand samt fællessang, inde på Facebook-siden “3210 Vejby“, der sendte “live” fra det hyggelige bålarrangement.

Foto: Bill Petersen Kaae

Aftens arrangement, der er blevet til efter en ide af den lokale sognepræst Ulrik Pilemand, blev afviklet i regn og blæst ved bålpladsen mellem hallen og idrætsplads.

Foto: Bill Petersen Kaae

Pressemeddelelse til aftens arrangementet var følgende:

Hvad gør man når man ikke må brænde Sankt Hans bål af pga. tørke og afbrændingsforbud? Man gemmer det til vintersolhverv og tænder bål på årets korteste og dermed formodentlig mørkeste dag. Det er i hvert fald hvad man gør i Vejby. Her er Idrætsforeningen og menighedsrådet gået sammen om at brænde det ”gemte” sankt Hans bål af fredag den 21. december kl. 19.00 som er dagen for vintersolhvervet. Forinden er bålet blevet vendt af hensyn til de dyr som måtte være gået i hi og som ikke skal brændes af ved et uheld. Sankt Hans som markerer sommersolhverv og vintersolhverv et halvt år senere er hinandens modsætninger. Den længste og den korteste dag. Dagene hører dog også sammen i en kristen kontekst. Når vi fejrer Sankt Hans fejrer vi fødselsdagen for Jesu fætter, som vi kommer til at kende som Johannes Døberen. Og vintersolhverv er jo tæt på Jesu fødselsdag. I biblen får Johannes den opgave at bane vejen for Jesus og fortælle om ham og at han snart kommer med et Guds rige på jorden. Og på den anden side bliver Jesus døbt af Johannes Døberen (deraf navnet; Døberen) i Jordanfloden. Deres livshistorier er tæt forbundet og Johannes siger selv: At hans opgave er at gøre Jesus større og sig selv mindre. Dagen efter vintersolhverv bliver lyset større, det tiltager og mørket bliver mindre. Det vil vi fejre i fællesskab ved at tænde lys midt i mørket. Bålpladsen er det sædvanlige sted mellem skolen og idrætshuset i Vejby. Og ved den nybyggede legeplads med shelters og ildsted vil der blive serveret gløgg og æbleskiver. Kl. 19.00 siger sognepræst Ulrik Pilemand et par ord om mørket og lyset og der bliver sunget en sang som hører til årstiden; ”Skyerne gråner og løvet falder”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *